FSC logo

FSC Danmark vil gerne gøre livet nemmere for dem, som skal sikre, at der købes/bruges bæredygtigt og ansvarligt træ eller produkter heraf. Det kan være i forbindelse med et byggeri, et almindeligt indkøb eller et udbud. Derfor har vi brug for at høre erfaringer fra entreprenører, udbudskonsulenter, indkøbere, rådgivere og lign.: Hvor er udfordringerne, når der skal bruges/specificeres bæredygtigt træ, er den rette hjælp og vejledning tilgængelig, og er der andet, vi skal vide?

De inputs vi får, vil vi bruge til at udvikle redskaber og tilbud, som i fremtiden kan gøre det nemmere at sikre, at der bruges dokumenterbart bæredygtigt træ og papir i den private og offentlige sektor.

Sådan deltager du
Surveyen tager 15 minutter at udfylde, og blandt alle der deltager, trækker vi lod om FSC Animal Parade, som er en serie af trædyr bestående af mindre kendte tropiske FSC-certificerede træarter samt et inspirationskatalog.

Gå til surveyen her: https://da.surveymonkey.com/r/QHNT963


Må vi følge jeres byggeri?
Udover surveyen er FSC Danmark igang med at indsamle erfaringer fra konkrete byggeprojekter, hvor der er stillet krav om dokumenterbart bæredygtigt træ. Er du offentlig bygherre med en politik for bæredygtigt træ og igang med et sådan projekt, så vil vi gerne i kontakt med dig. Tag fat i Morten Brodde (26 21 11 83 / morten@fsc.dk) og hør, hvad I kan få ud af det, og hvordan vi gerne vil følge jeres projekt. Du kan også læse mere om erfaringsindsamlingen fra konkrete byggeprojekter her.

Læs mere om FSC Danmarks indsats for mere dokumenterbart bæredygtigt træ i byggebranchen her.