5 Broadgate

Et af de største kontorkomplekser i Londons Financial District har opnået FSC-projektcertificering. Samtlige 1.200 kubikmeter træ, som er brugt til projektet er FSC-certificeret. Den 12-etager høje 5 Broadgate bygning vil rumme 65.000 kvadratmeter kontorplads og viser, at FSC-certificering er en mulighed for store byggeprojekter, såvel som dagligdags forbrugsgoder. Videoen har til formål at sprede kendskabet til projektet og viden om FSC-projektcertificering, uanset projektets skala.

Styr på træet

Ved at bruge FSC-certificeret træ kan British Land, Mace, og Make Architects, som står bag byggeriet sikre sig, at alt det træ de bruger, har en bæredygtig oprindelse. Med FSC-certificeret træ har man overblik over forsyningskæden lige fra træet fælles i skoven, til det skal bruges i byggeriet. På den måde kan man være sikker på, at alt er foregået efter bogen. 

Et stort bidrag

”De involverede parter i opførslen af 5 Broadgate har gjort en stor indsats for FSC og for bæredygtighed.” Siger Rosie Teasdale, sekretariatsleder for FSC UK, ”Afskovning og illegal skovhugst er stadig en trussel mod verdens skove, men FSC giver dig mulighed for at skaffe træ på ansvarlig vis. Ved at certificere hele bygninger er man med til at yde et stort bidrag til ansvarlig skovdrift. Filmen om projektet viser, at certificering ikke blot er muligt, men også vigtigt og fordelagtigt for byggesektoren.”

Rob Dudley, projektleder for Mace, siger om projektet ”British Lands ambitiøse bæredygtighedsmål har været centrale for projektet. I praksis kræver det, at FSC-certificere en bygning af denne skala, et åbent, organiseret og struktureret forhold mellem alle parter, som arbejder med tømmer. Det er et fantastisk resultat for projektet. 5 Broadgate er et stort projekt og vi håber at videoen viser at der ikke er nogen grænse for hvilke typer projekter, som kan opnå FSC projektcertificering.”

FSC Danmarks sekretariatsleder Loa Dalgaard Worm glæder sig også over projektet. ”Vi er naturligvis glade, når der er gode nyheder fra vores britiske naboer. Et projekt af denne størrelse skaber international opmærksomhed og er en vigtig mulighed for at vise, at projektcertificering af større projekter er muligt – også i Danmark”. 

Se 5 Broadgate videoen her:

Kilde: FSC UK