På den internationale generalforsamling i Malaysia i 2011 besluttede FSC's medlemmer, at FSC skal simplificere og gøre CoC-standarden klarere samt sikre, at den implementeres korrekt. Der er udstedt over 28.000 certifikater efter CoC-standarden globalt.
På baggrund af fem motions vedtaget på generalforsamlingen er der nu blevet udviklet et første udkast til den ny FSC-STD-40-004.
Udkastet indeholder seks ændringer:
1. Færre dokumenter
2. Klarere krav til kreditsystemet
3. Forslag om at introducere et nyt "cross-site" kreditsystem
4. En ny sektion om "transaction verification"
5. En ændring i klassificeringen af pre-consumer genbrugspapir
6. En ændring i tærskelværdien for mærket for FSC Genbrug
"Vi opfordrer alle interessenter til at sende os feedback, og vi er særligt interesseret i at høre fra CoC-certificerede virksomheder samt certificeringsfirmaer, da de vil blive direkte påvirket af ændringerne i standarden," siger Lucia Massaroth, CoC Program Manager i FSC International.
FSC beder interessenter om at læse udkastet igennem og give feedback via kommenteringsskemaet, som du kan downloade nederst på siden. Her kan du også downloade udkastet, som er i høring, og en excel-fil, hvori du kan se en sammenligning mellem den nuværende CoC-standard og det nye udkast, og hvori der også er forklaringer til de mere omfattende ændringer.
Der er frist på at give feedback i første høringsrunde lørdag d. 28. februar. Du har også mulighed for at deltage i engelske webinars, hvor udkastet til den nye standard vil blive præsenteret. Læs mere her.
