Markedsandel for FSC-certificeret træ næsten tredoblet i Belgien

Med en stigning på 15 procent siden 2008 er FSC-certificeret træs markedsandel i Belgien næsten tredoblet ifølge en ny rapport. Rapporten viser dog også, at der fortsat er udfordringer på visse områder såsom tropisk træ og tempereret hårdt træ, som udgør relativt små andele af markedet pga. lavere tilgængelighed til disse typer FSC-certificeret træ. Det FSC-certificerede træmarked fordeler sig på forskellige kategorier: konstruktionstræ (nåletræ) (14,3 procent), pladematerialer (16,2 procent), tropisk træ (7,6 procent) og tempereret hårdt træ (2,2 procent). 

Stigende kendskab
En anden undersøgelse påviser desuden en stigning i den belgiske befolknings kendskab til FSC. Der er sket en stigning i adgangen til og synligheden af FSC-mærkede produkter, f.eks. tryksager, kontorartikler, bøger og togbilletter, som har ført til, at mere end hver tredje belgier genkender FSC-mærket. Dertil kommer, at næsten halvdelen af de adspurgte under 35 år kender mærket.

Støtte fra regeringen hjælper udvikling på vej
Den belgiske regering støtter gennem Den Sektorspecifikke Aftale fra marts 2001 at øge andelen af træ og træbaserede produkter fra bæredygtigt forvaltede skove, og regeringen har sat sig mål frem til 2018. Det har bidraget til den nuværende situation, hvor certificeret træ udgør mere end 40 procent af det samlede belgiske marked. 

Nabolande som Holland og Storbritannien har også stærke, voksende markeder for certificeret træ, der udgør henholdsvis 65 og 80 procent, og de er dermed foregangslande på det europæiske marked.