Ny informationsside om OCP lanceret

Hjemmesiden tilbyder information om OCP’s funktioner og tidsplaner samt how to-guides til OCP og en udførlig FAQ med svar på ofte stillede spørgsmål. 

OCP er en ny digital platform, der forbinder FSC-certificerede leverandører og kunder, så FSC-claims på FSC-produkter bliver godkendt af begge led i leverandørkæden.

En betaversion af OCP er nu offentliggjort og betyder, at systemet stadig gennemgår tests og løbende bliver forbedret. Det er allerede nu muligt at teste OCP, og FSC opfordrer alle certificerede virksomheder til at afprøve systemet via den såkaldte ’demo mode’. Her betragtes den indtastede information ikke som ægte og bliver slettet regelmæssigt. For at få adgang til demoversionen af OCP sendes en mail til support@ocphelp.zendesk.com.

Fra 1. april bliver det muligt at tage ’live’-systemet i brug. Det betyder, at man som bruger aktiverer sin rigtige OCP-konto. På denne konto registreres informationerne permanent, og de kan bruges i auditering. 

FSC har forlænget testperioden for at gøre det muligt for alle certificerede virksomheder at teste OCP og komme med feedback, så platformen optimeres. FSC opfordrer certifikatindehavere til at komme med inputs til OCP i løbet af testperioden. Det er afgørende for alle, at FSC-claims er fejlfri, og al deltagelse og feedback er vigtig. 

Kommentarer kan sendes til support@ocphelp.zendesk.com.

Terms and Conditions of Use: Høring 
Som del af testperioden er OCP’s betingelser og vilkår for anvendelse (Terms and Conditions of Use) sendt til høring hos FSC’s interessenter. OCP’s betingelser og vilkår for anvendelse udgør en aftale, som brugere af OCP skal rette sig efter. 

Disse betingelser og vilkår vil være på plads og påkrævet i OCP’ens testfase, og det er i en del af denne periode, at FSC efterspørger kommentarer fra certificerede virksomheder. 

Disse betingelser og vilkår anses ikke for at være del af FSC’s normative struktur, men i anerkendelsen af deres vigtighed og betydning for alle certifikatindehavere, opfordrer FSC til at indsende kommentarer for at sikre en så omfattende høring som mulig.

Kommentarer modtages i 60 dage fra den 14. februar 2014 (sidste dag: 15. april 2014). 

FSC Terms and Conditions of Use kan findes her , og kommentarer kan sendes til support@ocphelp.zendesk.com


Gå til den informationssiden ocp-info.fsc.org her
Læs mere om OCP på FSC Danmarks hjemmeside her.