Når den vestlige verden køber træ, der ikke er fældet bæredygtigt, betyder det ofte tab af skovområder og dyrearter, forøget global opvarmning og dårligere forhold for lokalbefolkningen.
Derfor har FSC Danmark sammen med organisationer som Verdens Skove og WWF i årevis presset på for at få bindende krav for bæredygtigt træ, når stat og kommuner køber ind. Kravet findes allerede i Holland og for statslige institutioner i Storbritannien, Belgien og Østrig. Og nu er også Danmark rykket et lille skridt nærmere, da Miljøminister Ida Auken vil lade en arbejdsgruppe undersøge de økonomiske konsekvenser af et krav om bæredygtigt træ. For selvom ambitionerne er i top, er det økonomiske aspekt det, som holder Miljøministeren tilbage. ”Derfor har jeg nedsat en arbejdsgruppe i Miljøministeriet, som skal finde ud af, hvad det mere præcis vil koste at indføre bindende regler. Kun på den baggrund kan vi have en oplyst diskussion om, hvilke initiativer der giver mening”, forklarer Ida Auken til Politiken.
Det offentlige halter efter på indkøb af certificerede produkter
Efter Ida Auken blev minister, afviste hun at indføre bindende regler, da hun mente, at den frivillige vejledning i forvejen ”virker og bliver brugt”.
Dog viser FSC Danmarks undersøgelse fra 2012, at mere end 80 % af de adspurgte danske virksomheder har oplevet efterspørgsel på bæredygtige træprodukter fra den private sektor, mens kun 47,9 % har oplevet efterspørgsel fra det offentlige.
Læs mere om undersøgelsen her.
Afdæmpet begejstring
Per Clausen fra Enhedslisten udtaler til Politiken, at det må ses som et ”fremskridt”, at det nu reelt skal undersøges, hvad et obligatorisk krav om bæredygtigt træ vil koste. ”Men for at opretholde presset på ministeren stiller vi et beslutningsforslag om, at det offentlige altid skal købe bæredygtigt træ”, siger Per Clausen.
Også Jakob Ryding fra Verdens Skove udtaler, at det er ”positivt, at Ida Auken endelig kommer ind i kampen. Men det bliver spændende at se, hvad regnestykket indeholder, for rovdriften på skoven har jo også en pris i form af klima- og miljøbelastning, tab af dyre- og plantearter og ikke mindst tabte indtægter til fattige mennesker,” siger Jakob Ryding