
Fremtidige krav og certificeringsordninger til bæredygtigt erhvervsbyggeri betyder, at kravspecifikationer til indkøb af komponenter, produkter og ydelser til byggeriet vil ændre sig, således at krav til producenter øges. Som bygherre eller entreprenør vil der derfor blive stillet flere krav til dine produkter og ydelser i fremtiden, fordi flere og flere vælger at lade deres byggeri certificere.
På seminaret vil der blandt andet være oplæg fra en af Danmarks første DGNB-auditører, der vil præsentere den nye certificeringsordning til bæredygtigt byggeri DGNB. DGNB er en tyskbaseret certificeringsordning, der analyserer en bygning ud fra en social, miljømæssig og økonomisk dimension. Brug af FSC-certificerede materialer giver points i DGNB- certificeringen, læs mere her.
Seminaret sætter desuden fokus på trævarer. Her vil blandt andet Morten Brodde fra FSC Danmark fortælle om FSC's certificeringsordning og dens krav til dokumentation.
Sæt kryds i kalenderen ved 19. november allerede nu! Tilmelding senest 12. november til: kontakt@ansvarligeindkob.dk