FSC Green Goods 2012

750.000 besøgende om ugen
I de 10 dage, hvor FSC Green Goods fandt sted, er auktionen blevet eksponeret overfor 750.000 besøgende via Lauritz.comÂ’s forside. Lauritz.com Roskilde oplever, at der kommer 200.000 bud pr. uge, og FSC Green Goods har også nydt godt af denne trafik på hjemmesiden. ”Auktionen viser tydeligt, at FSC-mærket spreder sig til flere og flere produkter. Salgstallene peger også på, at de bortauktionerede FSC produkter igen i år har været yderst populære, og vi kan se, at mange danskere har været inde på auktionen og byde. Det er vi meget glade for”, siger Morten Hadsund Brodde, FSC Danmark.

Auktion til fordel for verdens skove
En undersøgelse fra WWF viser, at mellem 20-40 % af den totale, globale træproduktion stammer fra illegal skovhugst. Skovhugsten er med til at skade skovene, naturen, dyrelivet og menneskene, der bor i og omkring skovene. Overskuddet fra auktionen på ca. 55.000 kr. går igen i år ubeskåret til FSC Danmarks arbejde med at fremme FSC- mærket, og dermed sikre bæredygtig skovdrift.

Tak til de mange virksomheder, som donerede produkter og tak til Lauritz.com Roskilde.

Læs mere her