
Mere end 20 % af verdens skove findes i Rusland. Det er hovedsagligt skove i den boreale zone, der er rig på biodiversitet, og som derfor spiller en vigtig rolle i forhold til klimaændringer. Det betyder, at ansvarlig forvaltning af de russiske skove er yderst vigtig, også på global plan.
På nuværende tidspunkt er der 115 FSC-certificerede skovvirksomheder og 180 CoC-certificerede virksomheder i Rusland. Der er sket en stigning på 35 % sammenlignet med året forinden. Stigningen skyldes blandt andet emballageproducenten Tetra Pak, der i 2011 fik FSC-certificeret alle sine fabrikker i Rusland. Derudover opnåede også seks russiske trykkerier FSC-certificering.
Nationalkontoret vokser også
Ruslands FSC-afdeling er også vokset i 2011. Hovedkontoret er flyttet til nye og større lokaler, og der er blevet etableret et nyt, regionalt kontor under FSC Rusland, som skal tage sig af Sibirien og det russiske Fjernøsten.