FSC Design Award 2011

Professionelt dommerpanel kårer årets vinder
Formålet med FSC Design Award er at udfordre fremtidens danske designere til at skabe et trædesign, der forener funktionalitet og bæredygtighed.

I år kåres vinderen af FSC Design Award på kunstmuseet Trapholt, hvor et professionelt dommerpanel bestående af blandt andet Christian Grosen Rasmussen fra Fritz Hansen og industriel designer Rikke Frost vil bedømme de mange bæredygtige trædesigns.

Generalsekretær for WWF Verdensnaturfonden Gitte Seeberg vil kl. 14.00 overrække førstepræmien til vinderen, samt overrække diplomer til de ni næstbedste designs. I år vil der som noget nyt også blive uddelt en forbrugerpris for bedste design.

Dørene åbnes for offentligheden kl. 13.00, hvor der bliver mulighed for at se de mange designs, få en snak med deltagerne eller gå på opdagelse i den store FSC-udstilling som Trapholt huser.

Læs mere om FSC Design Award 2011 og se dagens fulde program se her.