Barritskov

FSC stiller en række krav til CW. Det skal stamme fra skovbrug, hvor der ikke er problemer med illegal hugst, overtrædelse af menneskerettigheder, ødelæggelse af skove med høj bevaringsværdi, omlægning af naturskov til plantage og anden drift, eller brug af genmodificerede træer.

På workshoppen blev disse fem områder diskuteret for at finde frem til, hvorvidt der er en risiko for, at disse forekommer i Danmark. Vurderes det endeligt, at Danmark er et ”lavrisikoland” i forbindelse med skovdrift, bliver en række processer lettere for de, der gerne vil arbejde med CW.

Der var samlet 10 interessenter og både de sociale, økonomiske og miljømæssige interesser var repræsenteret. Deltagerne blev ikke enige på alle punkter, men de blev enige om det videre forløb. Nu skal oplægget åbnes op for kommentering blandt alle interessenter. Der vil komme mere om dette på FSC Danmarks hjemmeside i nær fremtid.