FSC Green Goods 2010

For andet år i træk lancerer FSC Danmark landets grønneste auktion, ”FSC Green Goods”, i samarbejde med et af danmarks ældste auktionshuse, Lauritz.com. I år tilbyder auktionen udelukkende FSC-mærkede produkter

Der vil være lidt for enhver smag, da det er muligt at byde på avisabonnementer, skærebrætter, havemøbler, legetøj, emballageløsninger og meget andet.

”Vi glæder os til at få gang i auktionen, og til at kunne vise danskerne, hvor mange fede FSC-produkter, der allerede i dag er på det danske marked. Samtidig glæder vi os over, at Laruitz.coms afdeling i Roskilde for andet år i træk vil være med til at sætte fokus på bæredygtigt træ og papir”, siger Ida Rehnström , Kommunikations- og kampagneansvarlig hos FSC Danmark.


Markering af international FSC-dag
Den 24. september er FSC Friday, den internationale FSC-dag, og dagen bliver markeret med events og aktiviteter i hele verden for at oplyse om FSC-mærket. FSC Danmark har valgt at markere dagen ved at vise det brede udbud af træprodukter, man kan købe med god samvittighed. Auktionen løber 12 dage frem til den 6. oktober.

Målet med auktionen er at slå et slag for FSC-mærket, som sikrer ordentlige forhold for miljø og mennesker, der er påvirket af verdens skovdrift. Overskuddet fra auktionen går ubeskåret til FSC Danmark, der arbejder for at sikre bevarelsen af verdens skove.

Flere danske virksomheder har i år doneret FSC-produkter til auktionen, deriblandt JYSK, Lacuna, Trip Trap, HTH, Politiken, Klodsmajor og BodyShop. Se alle virksomheder og læs mere her.

Alle kan byde på produkterne på Lauritz.com’s hjemmeside fra klokken 14.00