Presse og mediekursus for FSC-medlemmer

Den helt rigtige pressemeddelelse
Kurserne vil give inspiration til, hvordan man skriver en succesfuld pressemeddelelse, der ikke bliver sorteret fra af journalisterne. ”I dag er det vigtigt at vide, hvordan man kan skrive en pressemeddelelse, der rent faktisk bliver brugt af journalisterne” siger sekretariatsleder hos FSC Danmark Loa Dalgaard Worm og fortsætter, ”derfor har vi valgt at bruge en stor del af dagen på at kigge på deltagernes egne pressemeddelelser og give input til, hvad der fungerer og ikke fungerer."

Krisekommunikation – man bør have en plan
Krisekommunikation er også en del af kurset og vil fokusere på, hvordan en negativ historie i medierne kan omgås bedst muligt og vendes til noget positivt.
”Det er vigtigt at have en plan for, hvordan man vil agere i tilfælde af en dårlig pressehistorie, da en for sen reaktion fra virksomhedens side kan få alvorlige konsekvenser”, siger Loa Dalgaard Worm.

Nye medier – nye muligheder
Nyere medier som f.eks. Facebook og Youtube spiller i højere grad en vigtig rolle i virksomhedernes eksterne kommunikation. Kurset vil derfor fokusere på disse nye muligheder.

Program: 9.30 til 16.00 begge dage

09.30 - 09.45 Velkomst og registrering

09.45 - 10.45 Grøn markedsføring og FSC
Hvad skal man som virksomhed være opmærksom på, når man kommunikerer om sine grønne værdier eller produkter. Hvad er de typiske fejl, og hvor kan de grønne historier gøre en positiv forskel? Hvad man med rette kan skrive om sine FSC-produkter, og hvad bør man ikke skrive.

10.45 - 11.45 Skriv en pressemeddelelse, som bliver brugt
De fleste virksomheder sender pressemeddelelser ud en gang imellem. Men mange oplever, at medierne ikke tager historien. Vi ser nærmere på, hvad der kendetegner en god pressehistorie og diskuterer eksempler på pressemeddelelser fra de deltagende virksomheder. Alle deltagere vil få sparring på deres pressemeddelelser.

11.45 - 12.30 Frokost

12.30 - 13.30 Den gode historie Hvad gør en historie interessant for pressen at kigge på? Vi giver en journalists vinkel på en virksomhedshistorie og giver indblik i, hvad der kan give udfaldet i, om en journalist vil tage jeres historie op eller ej.

13.30 - 14.30 Krisekommunikation – hvad er jeres plan??Hvad skal man stille op, når den negative mediehistorie rammer ens virksomhed. Vi giver eksempler på, hvordan man kan lave god krisekommunikation, og hvordan man kan håndtere negative mediesager effektivt

14.30 - 14.40 Kaffepause

14.40 - 15.25 Nye medier og alternativ planlagt kommunikation
Det er ikke længere nok at tænke den trykte presse som primær kommunikationskanal. Man skal i dag også kunne placere sine historier på alternative platforme, f.eks. på Facebook og youtube. Denne del af kurset viser eksempler på, hvordan man kan bruge - og ikke bruge - de alternative medieplatforme til.

15.25 – 15.40 Opsamling og spørgsmål

Tilmelding
Medlemmer af FSC Danmark kan deltage i kurset ved at benytte deres medlemspoint (5 point pr. virksomhed). Da kurset har begrænset deltageradgang, kan højest to medarbejdere pr. virksomhed deltage. Er man ikke-medlem og interesseret i at deltage i kurset er prisen da 9.100 kr. pr. deltager.

Tilmeldingen sker efter ”først-til-mølle”-princippet og hvert kursus har plads til 15 deltager. Deadline for tilmelding er d. 1. september 2010 og skal ske til Ida Rehnström på ida@fsc.dk eller på tlf.: 29 89 74 11