Seneste skud på stammen i FSC Danmark er den grafiske virksomhed Grafisk Rådgivning, som er specialiseret i projektledelse og produktion af grafiske produkter. Grafisk Rådgivning har ingen in-house produktion, men kan løse en hvilken som helst type grafisk opgave gennem sit store netværk af trykkerier – også på FSC-certificeret papir.
Den grafiske virksomhed med base i Karslunde opfordrer nu kunderne til at vælge FSC-certificerede tryksager ud fra ”mange bække små”-tankegangen:
”Vi vil gerne tilbyde vores kunder en løsning, hvor de kan bidrage til, at der bliver taget hånd om sociale forhold for de mennesker, som bor i og omkring skovene, og samtidig er med til at sikre, at skovene også står der om 50 og 100 år. Hvis vi er mange, som gør en lille forskel, ender forskellen med at blive stor. Og det kan vi gøre ved at vælge FSC”, siger Bo Bloch Frederiksen fra Grafisk Rådgivning
> Læs mere om Grafisk Rådgivning her
