Det er den verdensomspændende emballageproducents målsætning at få FSC-mærkning på mindst 90% af de 3 milliarder kartoner, virksomheden sælger i Frankrig hvert år, inden udgangen af 2012.
Aftalen hilses velkommen af Serge Orru, General Manager for WWF Frankrig: "Dette større initiativ, igangsat af to WWF partnere, er et godt eksempel på, hvordan førende virksomheder støtter den grønne økonomi og arbejder sammen om at levere produkter med en bedre miljøprofil, men uden ekstra omkostninger. Nu er det op til forbrugerne til at handle!"
Global udvikling
Ikke kun i Frankrig, men også globalt er der sket en hurtig udvikling. Tetra Pak lancerede den første FSC-mærkede karton, Tetra Recart, i 2007. I 2008 solgte virksomheden omkring 100 millioner FSC-mærkede kartoner over hele verden, og i 2009 nåede den mere end 2,3 mia. Planen er at fortsætte udbredelsen af FSC i 2010 med kunder i nye lande.
Ifølge Paul Bousser, adm. direktør i Tetra Pak Frankrig, er det endelige mål at producere alle kartoner med træfibre fra bæredygtige FSC-certificerede skove: "Vi har valgt at følge den højeste standard for skovforvaltning og er begejstrede for at offentliggøre partnerskabet med Carrefour og dermed kunne levere FSC-mærkede kartoner til de franske forbrugere. Vi ved, at en bæredygtig tilgang til produkter har afgørende betydning for detailhandlere, brands og forbrugere, og med FSC-certificerede kartoner viser vi, at vi tager ansvar for verdens skove.”
Om Carrefour
Med et netværk af lavprisvarehuse og supermarkeder i hele Frankrig, er Carrefour Frankrig den største detailhandler i landet. Virksomheden er en del af Carrefour Group, verdens næststørste detailhandler og den største detailhandler i Europa.
Om Tetra Pak
Tetra Pak er en af verdens førende inden for forarbejdning af fødevare- og emballage løsninger. Med over 20.000 medarbejdere og aktiviteter i mere end 150.000 lande, er Tetra Pak en langsigtet tilhænger af FSC, der aktivt fremmer FSC-mærket på verdensplan.
Kilde: Tetra Pak & NEPCon
