Arbejdsgruppen drøftede de standarder, som bruges ved udviklingen af klimaprojekter og fremhævede, at relevante krav til projektudformning og skovbevarelse allerede er inkluderet i FSC's principper og kriterier – det vil sige FSC’s ”grundlov”.
Arbejdsgruppen anbefaler, at en sammenlignende analyse er næste skridt til bedre at forstå mulighederne i FSC’s principper og kriterier, når det gælder CO2-lagring og klima.
Gruppen blev herudover enige om, at der er et grundlæggende behov for, at FSC kontrollerer FSC-certificerede skovvirksomheders CO2-claims. Det blev også anbefalet at undersøge de potentielle konsekvenser, muligheder og risici for FSC i udviklingen af CO2-regnskabssystemer.
Endelig drøftede arbejdsgruppen resultaterne af klimatopmødet i København, men fremhævede ikke nogen umiddelbare konsekvenser for gruppens kommende arbejde. Det næste møde i arbejdsgruppen er planlagt til primo maj.
Du kan finde information om FSC, skove og klimaændringer på www.fsc.org / climatechange.html og læse mere om FSC på COP-15 på www.fsc.org/cop15.html
Kilde: FSC International
