Før 1. april 2009 kunne kun FSC-godkendte initiativer udvikle nationale skovstandarder til certificering af skove. Sådan er det ikke længere. Med den nye standard FSC-STD-60-006 vil det fremover være muligt at udarbejde nationale og regionale standarder i et land uden eksistensen af et godkendt nationalt initiativ.
Det betyder, at lande, som ikke har ressourcerne til at stable et sekretariat på benene, hurtigere kan udvikle en skovstandard og dermed skabe forudsætningen for, at skovene i det pågældende land certificeres efter FSC's principper for bæredygtighed.
Kilde: FSC International
