Opdateringer vedr. krigen i Ukraine

Processen er tiltænkt virksomheder og organisationer, som i dag er udelukket fra FSC-systemet, fordi de har overtrådt FSCs grundlæggende regler om god opførsel. Disse overtrædelser kan have fundet sted både området, virksomheden gerne vil have certificeret eller i andre områder under deres drift. FSC ser frem til at modtage input og forslag fra sine interessenter om forbedringer af FSC Remedy Framework og inviterer alle til at deltage i høringsprocessen. Deltag her.  

Det er FSCs målsætning at standardisere de krav, som virksomheder skal opfylde for at gøre bod for tidligere sociale og miljømæssige skader. Det langsigtede mål er at fremme genopretningen af skove verden over gennem udvikling og implementering af transparente køreplaner.  

Om FSC Remedy Framework 
FSC Remedy Framework definerer de mekanismer, FSC vil bruge til at håndtere skovkonvertering og andre overtrædelser af FSC's Policy for Association. Rammeværket samler og ensretter FSC’s tidligere udkast til Conversion Remedy Procedure og Policy for Association Remediation Framework, som begge blev udviklet sideløbende i 2021.  

FSC har udviklet og implementerer FSC Remedy Framework for at sikre, at tidligere skader på sociale eller miljømæssige forhold identificeres og adresseres på en holistisk måde, der er proportionel med størrelsen af skaden forvoldt. Samtidig skal processen sikre, at underliggende sociale og miljømæssige problematikker addresseres i området. Tilsammen vil det gøre FSC i stand til at drive en forandring, der skaber en positiv udvikling i verdens skove og for de mennesker, der er afhængige af dem. 

FSC vil bruge dette rammeværk til at afgøre, hvorvidt en virksomhed kan blive certificeret eller medlem hos FSC, og definitionerne fra FSC Remedy Framework vil derfor blive udført på enhver virksomhed som ønsker at blive associeret med FSC som medlem eller certifikatholder, hvad enten dette er for første gang eller om det er en udelukket virksomhed, der ønsker at komme tilbage ind i systemet.   

Om konsultationen 
Som altid ønsker FSC, at dets interessenter deltager i høringsprocessen på FSCs høringsplatform ved at besvare en række pre-definerede spørgsmål omkring de forskellige dele af rammeværket. Herudover ønsker FSC også feedback på specifikke sektioner af FSC Policy to Address Conversion, som er blevet revideret på baggrund af tidligere interessenthøringer, samt at få feedback på spørgsmål om den reviderede version af FSC Policy for Association. 

Beskrivelser af de forskellige elementer og sektioner, der er åbent for feedback fra interessenter, er tilgængelige på FSC Consultation Platform frem til 10. maj 2022. 

Udover at sende udkastet til FSC Remedy Framework i høring, organiserer FSC en række aktiviteter for interessenter med det formål at besvare spørgsmål og imødekomme  forventninger. FSC vil gennemføre en række webinarer for at gøre interesserede interessenter bekendt med FSC Remedy Framework og de to tilknyttede politikker, samt facilitere møder med eksperter om relevante tekniske emner. FSC vil snarest dele flere detaljer om de specifikke aktiviteter. 
 
Alle opdateringer vedrørende FSC Remedy Framework vil blive delt her