Generalforsamling på Bali 2022

Om FSC’s Internationale Generalforsamling

FSC’s Internationale generalforsamling er FSC’s højeste beslutningsorgan. Generalforsamlingen afholdes hvert tredje år og samler FSC’s internationale medlemmer, som spænder fra ledere og beslutningstagere, oprindelige folk og miljøorganisationer til fagforeninger, virksomheder og individuelle medlemmer. Formålet er at have en platform til at udvikle FSC og træffe kernebeslutninger for FSC som system og for klodens skovområder i globalt perspektiv. Det er en unik demokratisk proces, som vægter stemmer fra organisationer og NGO’er lige så højt som økonomiske interesser i et balanceret stemmesystem.     

Her under kan du få et overblik over nogle af de vigtigste emner, som rør sig i FSC på globalt plan. 

Remedy, conversion and restoration

FSC’s medlemmer har vedtaget et rammeværk, som skal sikre at skove konverteret mellem 1994-2020 kan certificeres, hvis skovejer eller forvalter lever op til kravene om remedy. Man følger en fastlagt proces, hvor tidligere skade forvoldt natur og mennesker gøres op og passende kompensation og opretning aftales. Med den oprindelige regel ønskede man at sætte hårdt ind imod konvertering af skovområder og sikre sig imod greenwashing, men reglen betød også, at FSC har været magtesløs ifht. at genoprette skader naturen uden for FSC-skovene og i kampen for kompensation til de oprindelige folk eller lokalbefolkninger, som blev ramt i processen.  

Forslaget (motion) blev vedtaget med stor opbakning fra medlemskabet under den seneste generalforsamling.     

Sideløbende opdateres FSC’s Policy for Association, som handler om, at FSC også stiller krav til en skovejer uden for det FSC-certificerede område. Her underlægges alle dele af en virksomheds struktur nu og man udvider ansvar til hele værdikæden og ikke kun til skoven.       

Hør podcast om remedy and restoration

Sporbarhed og data

FSC arbejder i øjeblikket på en lang række tiltag med omdrejningspunkt i data, og hvordan ny teknologi kan forbedre FSC’s integritet igennem nye typer data og både understøtte og styrke certificerede virksomheder. FSC spiller allerede en vigtig rolle i at opfylde nationale lovgivninger og arbejder hele tiden på at aligne standarder, så de bliver mest muligt brugbare i fremtiden.      

Læs mere om FSC og data i denne nyhed

Se hvad FSC havde af tanker om data og sporbarehed under FSCs seneste internationale generalforsamling i vidoen herunder.

Intact Forest Landscapes 2.0

Intact Forest Landscapes (IFLs) er de mest uberørte skovområder i verden og FSC har siden sin begyndelse i 1994 haft strenge krav til beskyttelse af disse områder i forbindelse med FSC-certificerede skove. Men hvad med de områder som ligger uden for de certificerede områder, hvordan kan FSC spille en rolle her? Og hvordan forbedrer FSC arbejdet med IFLs i fremtiden? FSC’s medlemmer, støttet af blandet andet Greenpeace, har vedtaget, at man skal opdatere FSC’s tilgang til IFLs og styrke tilgangen til beskyttelse af områder af høj bevaringsværdig (HCV) - herunder intakte landskaber i de nationale og regionale skovstandarder.       

Se mere om om FSC og IFL i videoen nedenunder.

Økosystemtjenester

Med økosystemtjenester åbner FSC døren til at løse nogle af de helt store udfordringer for klodens skove igennem mulighed for investeringer i beskyttelse og genoprettelse af skovenes værdier. Der er ikke tale om en særskilt certificering, men om et tilbud under FSC-certificeringen. De 5 tjenester er kulstof, biodiversitet, vand, jord og rekreative værdier.      

Ecosystem Service proceduren er under revidering, så den både bliver bedre for skovejerne og for dem, som gerne vil investere i økosystemtjenester. Til generalforsamlingen blev to relaterede forslag (motions) stemt igennem. Nemlig forslag 49, hvor FSC skal tillade, at Ecosystem Services claims kan bruges til at demonstrere fremskridt mod at nå net-zero og net-positive mål for klima, biodiversitet, og vand på alle stadier. Desuden blev forslag 53 stemt igennem, som handler om at tilføje ”cultural services and practices”, og som skal styrke oprindelige folk og deres rolle i skovene.      

Læs mere om økosystemtjenester

FSC og oprindelige folk

Arbejdet med oprindelige folk har altid været et fundament for FSC’s arbejde. De er de originale skovforvaltere, som både har levet i og af skoven. Det kan FSC som global skovcertificering lære noget af. Samtidig er oprindelige folk udsatte mange steder på kloden, og FSC har som mål både at involvere dem i udviklingen af FSC og i at styrke deres stemme. FSC har de sidste 10 år haft en dedikeret komite for oprindelige folk (Permanent Indigenous Peoples Commitee), som rådgiver FSC’s internationale bestyrelse i forhold, som påvirker oprindelige folk. Desuden har FSC oprettet en fond: ”FSC Indigenous Foundation”, som skal støtte oprindelige folks organisationer og styrke deres position og samarbejde på tværs af kloden.     

Se mere i videoen herunder.

Community-skove og små skovejere

Verdens skove er i stor stil ejet og forvaltet af mindre skovejere. Derfor arbejder FSC på en række tiltag, blandt andet i skov-standarderne, som skal gøre det nemmere at være en mindre skovejer og stadig kunne være en del af FSC.

Tilføjelser til arbejderrettigheder

BWI (Building and Wood Worker’s International) stillede ved seneste generalforsamling, på vegne af arbejder-organisationer globalt, to forslag, som er blevet vedtaget af FSC’s medlemmer. Det drejer sig om kravet om, at medarbejdere nu selv skal kunne vælge deres egne repræsentanter, og at auditører skal have adgang til medarbejdere under audits i FSC CoC-kæden, uden at deres ledelse eller lignende er til stede i lokalet. 

Læs mere om, hvorfor det var vigtigt

Revision af FSC Controlled Wood standard for skovejere

Standarden for Controlled Wood skal styrkes for både på sociale og miljømæssige krav og det foreslås, at man kun kan være FSC Controlled Wood certificeret som skovejendom i 5 år, hvorefter man skal gå over til fuld FSC-certificering eller ikke kan være CW-certificeret mere. Det kræver dog en række tiltag og en nytænkning af rollen for de virksomheder, som sourcer fra CW-skove.