Nogle dage glemmer man aldrig – den 21. december 2020 er netop sådan en for mig. Forud for dagen var gået en måneds arbejde med at indsamle inputs fra vores NGO-medlemmer, virksomhedsmedlemmer og erhvervsorganisationer i vores medlemsskare. En koordineret indsats for at sikre, at Miljøstyrelsen fik konstruktive input til, hvordan de kunne forbedre udkastet til den eksisterende offentlige indkøbsvejledning om sikring af bæredygtigt træ i offentlige aftaler om vareindkøb, tjenesteydelser og bygge- og anlægsarbejder. Den var nemlig i høring, og høringsfristen og juleferien stod og bankede på døren.
37 konkrete ændringsforslag endte vi på. De skulle på den ene side gøre vejledningen mere enkel at anvende for de offentlige indkøbere. Og på den anden side holde en høj standard, som skulle sikre, at offentlige midler kun kunne bruges til indkøb af træprodukter fra ansvarligt drevne skove, genanvendte materialer, genbrug – eller fra anden ansvarlig oprindelse. Det skulle f.eks. gælde tryksager, møbler og byggematerialer.
Men så skete der bare ikke rigtig noget. Revisionsprocessen gik i stå.
2020 er nu blevet til 2026, tiden går, og vi står med en forældet offentlig indkøbsvejledning fra 2014. Det er et problem! Og nu skal du høre FSC Danmarks fem bud på hvorfor:
1: Løftestangen for brug af ansvarligt træ er rusten
Vi har brug for en opdateret vejledning, så den fortsat kan inspirere og sikre høj standard for brug af træ og papir. Enhver revision af sådanne vejledninger vækker området til live og giver det den opmærksomhed, det fortjener.
Den offentlige indkøbsvejledning til træ har haft stor betydning som et praktisk værktøj for offentlige indkøbere til at stille krav til og dokumentere brugen af lovligt og ansvarligt træ i udbud og kontrakter. Den har bidraget til mere ensartede krav på tværs af den offentlige sektor og gjort det lettere at omsætte politiske ambitioner om ansvarlig træanvendelse til konkret indkøbspraksis.
Den fungerer også som statens værktøj, når statslige institutioner skal leve op til cirkulæret, som fastlægger, at de skal sikre dokumenterbart ansvarligt træ i aftaler om vareindkøb, tjenesteydelser og bygge-/anlægsarbejder.
Hertil kommer, at ordninger som DGNB og Svanen, Partnerskabet for Grønne Offentlige Indkøb (POGI), samt mange kommuner, regioner og private virksomheder også har fulgt eller ladet sig inspirere af principperne i vejledningen.
Sidst men ikke mindst, så har vejledningen haft enorm betydning for udviklingen inden for handel med certificerede varer og certificering af skovbrug. Mange virksomheder har investeret i at kunne give kunder enkel, troværdig dokumentation for ansvarligt træ og papir gennem certificering på grund af vejledningen.
2: Vi kommer til at bruge mere træ, og det kræver flere redskaber, fx de cirkulære
Aldrig har det været vigtigere at sikre, at det træ, vi bruger i Danmark, har en ansvarlig oprindelse. Bio-baserede materialer såsom træ er i stigende grad den løsning, der vælges, når virksomheder og andre træforbrugende organisationer sætter turbo på omstillingen til cirkulær økonomi, bioøkonomi og generelt vil sætte et lavere aftryk på Moder Jords mennesker, klima og biodiversitet. Vi ser nye brancher benytte træ i stedet for fossile materialer, og vi ser eksisterende brancher øge brugen af træ. Samtidig anslår Verdensbanken, at den globale efterspørgsel på skovbaserede produkter forventes at stige med en tredjedel inden 2035 og firedobles inden 2050.
Vi har brug for en opdateret vejledning, som forholder sig til den situation og giver indkøbere flere redskaber og incitamenter til at sikre ansvarlig brug af træ - fx gennem cirkulære løsninger.
3: Nye muligheder for at stille krav til beskyttelse og forbedring af biodiversitet
Der er i dag kommet nye indkøbsværktøjer, som gør det muligt for offentlige indkøbere at omsætte strategier og ambitioner om biodiversitet og andre økosystemtjenester til konkrete, verificerbare krav. Det gælder bl.a. bidrag til øget biodiversitet og kulstoflagring i skovene.
Hos FSC hedder værktøjet Verified Impact, der er en certificering af beskyttelse og forbedring af økosystemtjenester. Sådanne værktøjer og principperne for dem er vigtige at få med i vejledningen, så værktøjskassen for indkøbere udvides og matcher behovet i 2026.
4: "Bæredygtigt træ” må ikke udvandes
Udkastet peger på nye ordninger som mulig dokumentation for begrebet ‘bæredygtigt træ’. Selvom det er positivt, at der kommer flere værktøjer på bordet til de offentlige indkøbere, så må det ikke gå på kompromis med det centrale begreb, som indkøbsvejledningen definerer. Vi er tilhængere af flere værktøjer, men det er nødvendigt, at vejledningen er helt skarp på, hvad de enkelte værktøjer dokumenterer og sikrer, og hvordan de kan bruges. Og om der er utilsigtede konsekvenser ved dem i forhold til formålet med vejledningen, som er at fremme ansvarlig skovdrift over hele kloden, herunder både tropisk og ikke-tropisk træ. I det nuværende udkast mener vi, at der er svagheder på disse områder.
5: Ikke tilpasset gældende udbudslovgivning
Jeg er ikke jurist, men ved dog, at udbudsloven siden 2014 er blevet ændret en del gange, og den står også over for ændringer i år. Udbudsloven er “rammen og spillereglerne” for vejledningen, og dele af vejledningen bygger på det, som var gældende i 2014, f.eks. de konkrete plug-and-play-kravsspecifikationer, som er så vigtige for dem, som udarbejder udbuddene. Tør de offentlige indkøbere og udbudskonsulenter bruge formuleringer, som ikke bygger på de mest opdaterede udbudsregler? Er der mangler, som kan understøtte flere og bedre grønne krav?
I FSC Danmark stiller vi os til rådighed, når revisionen genoptages. Vi er klar til at bidrage til en opdateret vejledning, der afspejler nutidens behov og muligheder – og som sikrer, at Danmark fortsat går forrest i ansvarligt træindkøb og brug af skovens ressourcer.
Det er tid til handling. Og det haster.