Keflico og Forest Stewardship Council (FSC) inviterer til online branchemøde den 29. november kl. 15. Formålet er at diskutere, hvordan europæiske træimportører kan være med til at øge udbuddet af FSC-certificeret tropisk træ fra Brasilien i et bredt samarbejde med hele leverandørkæden fra skov til slutkunde. Der vil være indspark fra bl.a. virksomheder, der importerer FSC-certificeret tropisk træ og certificerer skovejendomme i Brasilien, FSC-repræsentanter og en brancheforening for brasilianske træeksportører.
