Herhjemme griller de fleste af os kun om sommeren, når vejret er til det. I Argentina ser det noget anderledes ud. Den argentinske madkultur med store, saftige bøffer gør nemlig, at mange mennesker griller næsten hver dag, og dermed bruges der store mængder af optændingsbrænde og briketter. Det store behov for træ til disse optændingsprodukter bidrager hvert år til illegale skovrydninger i landet. Derfor sætter FSC Argentina nu fokus på problemet.
