Ansøgningsproces
Opfylder din virksomhed eller organisation betingelserne for en varemærkelicens?
Sæt dig ind i betingelserne for en FSC-varemærkelicens her
Er du i tvivl om din virksomhed eller jeres produkter opfylder betingelserne, så kontakt FSC Danmark på fsclogo@dk.fsc.org mhp. afklaring.
Kontakt FSC Danmark
Udfyld formularen nedenfor med information om jeres virksomhed eller organisation og ønsker om FSC-promovering. Når vi har modtaget jeres henvendelse, vurderer vi jeres behov og beregner en licenspris, som I får tilsendt, hvis I er kvalificeret til en FSC-varemærkelicens.
Bemærk, at FSC har en række uacceptable aktiviteter, som hverken man selv eller andre selskaber i ens juridiske struktur må være del af. Derfor skal vi lave en risikovurdering af virksomheder, som ansøger om en FSC varemærkelicens.
Indsend dokumentation for produkter
FSC Danmark vejleder jer i hvordan I indsender dokumentation for FSC-indkøb og evt. FSC-mærkning.
Licensaftale
Når I er blevet godkendt til en FSC-varemærkelicens, får I tilsendt et registreringsskema, som udfyldes og sendes til FSC Danmark. Registreringsskemaet danner grundlag for licensaftalen, og sikrer at vi har alle nødvendige oplysninger mhp. oprettelse af licensen. Licensaftalen fremsendes til underskrift via DocuSign til den juridiske repræsentant for jeres virksomhed.
Oprettelse af varemærkelicens
Når licensaftalen er underskrevet, opretter vi jeres licens i FSC’s internationale licensdatabase, hvor I vil fremgå som varemærkelicenshaver med basisinformation om jeres virksomhed.
Vejledning og adgang til FSC-mærker
Når varemærkelicensen er oprettet, får I tilsendt jeres unikke FSC-licenskode og vejledning i, hvordan I kan bruge FSC’s varemærker, Herunder de krav I skal overholde både grafisk og i forhold til godkendelse af varemærkebrug. Samtidig får I adgang til FSC’s online portaler, hvor I kan downloade markedsføringsmærker og andre materialer.
Formular til trin 2 i ansøgningsprocessen
Udfyld formularen nedenfor eller klik her for at åbne formularen i et nyt vindue.
Mere information
Når I har en FSC-varemærkelicens, skal materialer med FSC-varemærker og tekster om FSC eller FSC-certificerede produkter sendes til godkendelse hos FSC Danmark sammen med dokumentation for produkterne, medmindre andet er aftalt med FSC Danmark. Se godkendelsesprocessen trin for trin på siden her.
FSC har to online portaler, hvor I kan hente FSC-mærker, logoer og markedsføringsmaterialer. Få en intro til portalerne her på siden.
Login til portalerne er det samme, og typisk udstedt til den ansvarlige for certifikatet eller varemærkelicensen. Det kan dog også være udstedt til andre personer i din organisation. Brug funktionen til nulstilling af adgangskoden, hvis ikke du kan huske den. Brugernavnet er typisk din mailadresse.
Har I et FSC-certifikat, så kontakt dit certificeringsorgan / gruppeadministrator, hvis du har brug for yderligere hjælp. Har I en varemærkelicens, så kontakt fsclogo@dk.fsc.org.
Der er flere gode grunde til at få en varemærkelicens. Blandt andet gekender 67% af danske forbrugere FSC-mærket og leder i dag mere end nogensinde efter mere ansvarlige produkter. Med FSC viser din virksomhed eller organisation, at I er bevidste om jeres brug af træ og papir. Find flere gode grunde til at få en FSC-varemærkelicens på siden her.