Længe før Covid-19 epidemien startede, har forskere advaret mod den negative påvirkning, som afskovning kan have på menneskets sundhed. Nogle af de metoder, der kan forhindre nye pandemier i fremtiden findes allerede og en af dem er bæredygtigt skovbrug.
Vi skal tage naturens signaler seriøst
Direktøren for FNs miljøprogram, Inger Andersen, udtalte for nyligt, at naturen sender os en besked gennem Covid-19 pandemien og klimakrisen:
”Den langsigtede håndtering af problemet skal være et stop for ødelæggelsen af dyrelivets habitater og tab af biodiversitet”.
I løbet af de sidste årtier har mennesket ændret på verdensskovenes økosystemer, f.eks. ved at rydde tropiske skove til fordel for nye landbrugsarealer. Sideløbende har mennesket øget dets eksponering for vilde dyr gennem global handel med dyr, med den konsekvens, at mennesket nu er mere og mere påvirket af sygdomme fra vilde dyr.
I 2001 indikerede en forskningsartikel, at 75% af alle nyopståede infektionssygdomme fra de sidste 50 år, stammer fra dyrelivet. Forud for Covid-19 pandemien har forskellige ebolaudbrud påvirket Vestafrika, hvoraf det største udbryd opstod mellem 2014 og 2016. Forskere fandt en stærk sammenhæng mellem tidspunktet for ebolaudbruddet og afskovning, og var af den overbevisning, at flagermus spredte sygdommen i 2014, fordi de måtte nærme sig menneskelige bosættelser i søgen efter mad.
Skovrydning ødelægger dyrelivets levesteder, og resulterer således i, at vilde dyr såsom flagermus, skældyr og aber kommer i tættere kontakt både med hinanden og med mennesker i søgen efter nye hjem og mad. Denne søgen øger dyrenes stressniveau samt deres risiko for sygdom.
Under normale vilkår selvisolerer mange vilde dyrearter sig fra andre syge dyr, men når skove ryddes og dyrenes levesteder formindskes, bliver det svært for dyrene at beskytte sig mod nye vira.
De oprindelige folks viden
Mange mennesker oplever måske først nu, hvordan beskyttelsen af skove er afgørende for deres egen helbred, men for oprindelige folk er det ikke nye oplysninger.
Deres levevis har altid haft til formål at bevare balancen i deres økosystemer og biodiversitet. Når oprindelige folk udnytter skovens ressourcer, f.eks. til at bygge deres bosættelser, gør de det generelt mindre intensivt. Oprindelige folks viden baserer sig ofte på bæredygtighed, og kan derfor også spille en afgørende rolle i at levere løsninger til at bevare skove og således forhindre pandemier.
Oprindelige folk kender også til de helende egenskaber, som skovens planter kan besidde. Mere end 25% af den medicin vi bruger i dag, stammer f.eks. fra skovenes planter. Derfor kan afskovning altså ikke kun påvirke sundhedssituationen her og nu, men også influere menneskets mulighed for at skabe ny medicin i fremtiden.
Hvorfor bæredygtigt skovbrug er en del af løsningen
FSC ved at oprindelige folks rolle i kampen mod afskovning er helt afgørende, og ændrede i 2012 sine principper og kriterier for at prioritere oprindelige folks rettigheder.
Det 3. princip kræver således at alle FSC-certificerede skovejere og forvaltere identificerer og opretholder oprindelige folks ret til at eje og bruge jord, deres ret til territorier og retten til de ressourcer, som er berørt af skovejeren eller forvalterens aktiviteter. Det 3. princip beder også FSC-certificerede virksomheder om et forudgående samt velinformeret samtykke fra oprindelige folk, inden man foretager afskovning i områder, som oprindelige folk er afhængige af. Dette samtykke anerkender oprindelige folks ret til at træffe frie og informerede valg om udviklingen af deres lande og ressourcer.
I 2013 nedsatte FSC’s internationale bestyrelse derudover en permanent komite af oprindelige folk, der repræsenterer regioner fra hele verden. Komiteen har til formål at give en stemme til oprindelige folk, og bliver rådført indenfor alle spørgsmål relateret til oprindelige folks deltagelse i FSC, herunder politikker, standarder og certificeringer.
Mange FSC-foranstaltninger kan hjælpe med at reducere risikoen for pandemier, mens skov bevares for fremtidige generationer. Videnskabelig forskning i Peru viste for nyligt, at FSC-certificeret lavintensitetsskovdrift kan hjælpe med at bevare vilde dyrearter i tropiske skove.
FSC-certificeringer kan altså sikre de naturlige levesteder, som vilde dyr behøver for bl.a. at holde afstand til mennesker, og det kan give lokalsamfund sikrere områder. Derudover gør FSC-certificeringer det muligt for virksomheder at drage fordel af viden fra oprindelige folk til at lære, hvordan de kan bevare deres ressourcer, inklusiv medicinalplanter, og biodiversitet på en mere sikker og sund måde.