FSC Blockchain Beta

FSC er gået i gang med at teste blockchain teknologi for at forhindre falske FSC-claims og skovprodukter, der ikke overholder gældende retningslinjer. Vi kalder det FSC Blockchain Beta. En digital platform, der ved hjælp af den nyeste blockchain teknologi skal revolutionere sporbarheden af FSC-materialer og sikre overensstemmelse i måden vi handler på. Det hele går i luften i form af et pilotprogram målrettet høj-risiko forsyningskæder.

Hvad er blockchain og hvordan understøtter det integriteten i FSC’s forsyningskæde?

Blockchain kan fundamentalt ændre, hvordan vi verificerer overholdelse og sporbarhed af FSC-materialer på tværs af forsyningskæder ved hjælp af sikker teknologi uden at indblande papirarbejde.

Som mange globale forsyningskæder er skovrelaterede forsyningskæder afhængige af verifikation igennem dokumenter, og med det følger risikoen for manipulation og forfalsket dokumentation, hvilket svækker FSC’s integritet. Derfor testes digitale løsninger som blockchain til at adressere og nedbringe denne risiko.
Kort sagt er blockchain en journalførende digital teknologi, der registrerer transaktioner i en digital håndbog. Hver claim registreres som en blok, som man ikke kan kopiere eller ændre uden også at ændre alle de efterfølgende blokke i samarbejde med resten af kæden af virksomheder i værdikæden.

Hvad er FSC Blockchain Beta?

FSC Blockchain Beta er en privat blockchain platform designet til at verificere, at voluminer og materialetyper passer på tværs af FSC-forsyningskæder, efterhånden som råvarer bevæger sig fra skoven, igennem produktion og frem til den endelige kunde. Frem til oktober 2021 gennemfører vi pilottest af teknologien i udvalgte høj-risiko forsyningskæder.

Målet er, at pilotprogrammet skal teste blockchain teknologiens evne til at verificere handelsdokumentation igennem værdikæden men lige så vigtigt også skabe merværdi for de certificerede virksomheder, der deltager. Pilottesten vil gøre det muligt at indsamle data fra den virkelige verden, der skal hjælpe os med at udvikle og forbedre teknologien, så vi i fremtiden kan gøre den tilgængelig overfor en større målgruppe af certificerede organisationer.

Mere om FSC Blockchain Beta

Læs hele artiklen på fsc.org: FSC Blockchain Beta

Hør mere om FSC Blockchain Beta i det seneste afsnit af podcasten Forest for the Future på:

Fortæl os hvad du synes

Er du fra en certificeret virksomhed, vil vi meget gerne høre din mening om og interesse i FSC Blockchain. Vi vil sætte stor pris på dit svar i vores korte spørgeskema.

FSC_newsentry_1621365096_file.pdf
PDF, Størrelse: 390.42KB