Sidste chance for tilmelding til FSC Ugen 2013

Hvad er FSC Ugen?
FSC Ugen er en årlig kampagne arrangeret af FSC Danmark og støttet af NGO’er, virksomheder og dagblade. Uge 13 danner rammen om kampagnen, hvor organisationer og FSC-virksomheder dedikerer deres opmærksomhed til bæredygtig brug af verdens skove og sætter fokus på FSC-mærkede træ- og papirprodukter. 

Under FSC Ugen er FSC-mærkede produkter fremhævet i kataloger, på hjemmesider, i online medier og ude i butikkerne. Samtidig formidler miljøorganisationer FSC-historier, og en del af landets FSC-certificerede dagblade fremhæver FSC i bladene. Alt sammen for at skabe opmærksomhed om bæredygtige valg og gøre det lettere at handle bæredygtigt. 

Hvad kræver det at deltage?
Alt det kræve at deltage er, at man som virksomhed kommer med et kort statement på højest 2-5 linjer om, hvorfor man bakker op om FSC Ugen og hvordan, og hvis man sælger til forbrugere, skal man derudover opgive, hvilke typer af FSC-certificerede produkter virksomheden sælger. 

Mere information
FSC Danmark arbejder for tiden på at lave et nyt og forbedret kampagnesite til FSC Ugen i år.  Se FSC Ugens tidligere kampagnesite fra 2012 ved at klikke her.

Vil du vide mere om FSC Ugen 2013 og se, hvilke kampagneelementer, der bliver stillet til rådighed for deltagerne, og hvordan du tilmelder dig, så download dokumentet herunder.

FSC_newsentry_1362670379_file.pdf
PDF, Størrelse: 6.46MB