WWF International foretog i vinteren 2008 en kvalitets- og troværdighedsanalyse af certificeringsordningerne FSC og PEFC. Analysen slår på ny fast, at FSC er den mest anerkendte certificeringsordning til bæredygtig skovdrift.
Sidst WWF International kiggede de to certificeringsordninger efter i sømmene var i 2005, og her var resultatet det samme.
FSC er igang med en gennemarbejdning af de procedurer, der bruges til løsning af konflikter om en FSC-certificering. De nye procedurer er udelukkende udviklet til brug i forbindelse med FSC-certificering og FSC-akkreditering.
Frem til den 23. november har du mulighed for at give ris og ros til procedurerne ved at sende en mail med kommentarer til dispute.resolution@fsc.org.
For at skabe bedre overblik over de nuværende procedurer, har en række nationale kontorer - heribland FSC Danmark - udviklet folderen "Stakeholder Involvement", som guider læseren igennem en klageproces. Folderen er gratis og kan rekvireres i en trykt version hos FSC Danmark på 8 forskellige sprog.