Ansøg om licens

Din organisation er kun få skridt fra at kunne promovere FSC-mærkede produkter med FSC’s varemærker. I kontakter blot FSC Danmark og beder om et ansøgningsskema, som I skal udfylde og returnere. Licenshavere betaler en årlig licenspris, og prisen afhænger af din virksomheds omsætning og behov for FSC-markedsføring.

Se hele vores guide til ansøgningsprocessen nedenfor.

Certificeringsprocessen fra A-Z

Fra ansøgning til licens

trin
01

Ansøgning

Kontakt FSC Danmark på fsclogo@dk.fsc.org og bed om et ansøgningsskema, som I skal udfylde og returnere. Når vi har modtaget ansøgningsskemaet med information om jeres virksomhed eller organisation og ønsker om FSC-promovering, beregner vi en pris, som I får tilsendt.

trin
02

Registrering og validering af produkter

Når I har accepteret prisen, får I tilsendt et registreringsskema, som udfyldes og sendes til FSC Danmark. Sammen med registreringsskemaet skal I sende dokumentation for FSC-indkøb og evt. FSC-mærkning efter aftale med FSC Danmark. FSC Danmark vurderer på baggrund af den tilsendte dokumentation, om der kan udstedes en licens til jeres virksomhed.

trin
03

Licensaftale

Licensaftalen fremsendes via DocuSign til den juridiske repræsentant for jeres virksomhed. Heri forpligter I jer til at betale den årlige licenspris, overholde FSC’s varemærkeregler og sende materialer, hvor FSC’s varemærker bruges, til godkendelse hos FSC Danmark før tryk/publicering sammen med indkøbs- og eventuelt mærkningsdokumentation, medmindre andet er aftalt med FSC-kontoret. 

trin
04

Licensoprettelse

Når licensaftalen er underskrevet, opretter vi jeres licens i den internationale licensdatabase, hvor I vil fremgå som licenshaver med basisinformation om jeres virksomhed.

trin
05

Vejledning og adgang til FSC-mærker

Når licensen er oprettet, får I tilsendt jeres unikke FSC-licenskode og vejledning i, hvordan I kan bruge FSC’s varemærker, Herunder de krav, I skal overholde både grafisk og i forhold til godkendelse af varemærkebrug. Samtidig får I adgang til en online portal, hvor I kan downloade markedsføringsmærker og andre materialer, som I frit kan benytte jer af i kommunikation og markedsføring.

Mere information

Markedsføring med FSC-logo
Når I bruger FSC's varemærker under en FSC-varemærkelicens, skal det godkendes af FSC Danmark, som ved samme lejlighed kontrollerer indkøbsdokumentation, medmindre andet er aftalt. Kontakt os, hvis du har spørgsmål til godkendelsesprocessen.  
FSC-logoet
Varemærkereglerne for virksomheder med en varemærkelicens er beskrevet i ”FSC® Varemærkeguide til ikke-certificerede virksomheder”, som du finder nedste på denne side. På denne side finder du de væsentligste regler og inspiration til FSC-varemærkebrug. Kontakt FSC Danmark, hvis du har spørgsmål til varemærkereglerne.
Skriv gode tekster om FSC
FSC har to online portaler, hvor din organisation kan hente FSC-mærker, logoer og markedsføringsmaterialer. Login til portalerne er det samme, og typisk udstedt til den ansvarlige for certifikatet eller FSC-licensen. Det kan dog også være udstedt til andre personer i din organisation. Brug funktionen til nulstilling af adgangskoden, hvis ikke du kan huske den. Har I et FSC-certifikat, så kontakt dit certificeringsorgan / gruppeadministrator, hvis du har brug for yderligere hjælp. Har I en varemærkelicens, så kontakt fsclogo@dk.fsc.org.
Få en varemærkelicens
Med en FSC-varemærkelicens kan din virksomhed bruge FSC’s varemærker (f.eks. FSC-logoet) til markedsføring af FSC-mærkede produkter og kommunikation om brug af mærkede produkter som fx emballage. En varemærkelicens udstedes typisk til en butik eller webshop. Hvis du har spørgsmål eller brug for afklaring af, hvorvidt din organisation opfylder betingelserne for en FSC-varemærkelicens, er du altid velkommen til at kontakte os.