STTC konference Aarhus 2017

Den 25. oktober afholdes STTC’s 2018 konference under overskriften ”Using data to drive market share”, hvor der er fokus på hvordan pålidelige informationer om bæredygtigt tropisk træ kan skabe markedsandel.

På den internationale konference vil STTC have fokus på følgende punkter:

  • Arbejdet og effekten af STTC hidtil og deres fremtidige planer
  • Hvorfor overvågning og markedsanalyser er afgørende for det tropiske tømmermarked
  • Inspirerende tiltag for at øge markedsandelen af certificeret bæredygtigt tropisk træ.
  • Hvordan samarbejder etableres mellem markedets partnere.

Dagskonferencen vil blive afholdt hos Tropical Garden i Paris (45 bis, Avenue de la Belle Gabrielle, 94130 Nogent Sur Marne). Tilmelding kan ske online her.

Læs mere om konferencen her.

Foruden STTC’s dagskonference d. 25. oktober afholder det teknologiske institut AITBT et event d. 24. oktober.

Netværket STTC
STTC er en sammenslutning af interessenter, som gennem kommunikation, undervisning, best practice og videndeling har til formål at øge europæernes opmærksomhed på bæredygtigt tropisk træ. Sammenslutningen består blandt andet af nationale og lokale myndigheder, NGO’er samt importører, grossister, producenter og andre tømmervirksomheder over hele Europa.

Med opbakning fra The European Sustainable Tropical Timber Coalition (STTC) arbejder FSC Danmark med udbredelse af bæredygtigt træ i byggesektionen. Som aktiv i STTC har FSC Danmark skabt et netværk af NGO’er og virksomheder, der mødes et par gange årligt for i fællesskab at sætte fokus på emnet.

Netværket tæller i dag: Verdens Skove, Keflico A/S, Global Timber, Cicon, Tracer, STARK, Lund og Staun A/S, Wood-ways.com, XL BYG a.m.b.a, Wennerth Wood Trading, Gert Skyt International ApS og International Timber Trading.

Alle med interesse for at deltage i netværket kan kontakte netværkskoordinator Kristan Jørgensen.
Mail: kristian@fsc.dk
Tlf: 28 87 78 08

Læs mere om netværket her.