”Transaction verification”
FSC_newsentry_1466409286_file.pdf
PDF, Size: 0.97MB
FSC_newsentry_1466409309_file.pdf
PDF, Size: 638.14KB
FSC_newsentry_1466617103_file.pdf
PDF, Size: 549.65KB

Chain of Custody-standarden (FSC-STD-40-004 V3-0) og Chain of Custody Evaluations-standarden (FSC-STD-20-011 V4-0) er nu i offentlig høring via en webbaseret høringsplatform, der gør det muligt for interessenter at gå udkastet igennem side for side og give feedback og kommentarer undervejs til de enkelte sider.

FSC Danmark opfordrer alle interessenter - særligt certificerede virksomheder og certificeringsorganer - til at deltage i høringen via platformen og give feedback. Der planlægges pt. ikke nogen fjerde høringsrunde, så den indeværende er formentlig sidste chance for at give sin mening til kende.

Du kan få adgang til den webbaserede høringsplatform her.

Du kan downloade standarderne i høring og et cross-walk-dokument, hvor du kan se forskellene på den nuværende gældende standard og tredje udkast, her

Høringen er åben fra den 15. juni til den 31. august 2016.

CoC-standardens fem vigtigste ændringer
I det reviderede udkast af CoC-standarden er der fem vigtige foreslåede ændringer:

1. Nye krav til verifikation af transaktioner:
Der er blevet foreslået nye krav til revidering af transaktioner i det reviderede udkast for at tillade certificeringsorganerne at kontrollere FSC-transaktionerne mellem certificerede virksomheder. Det foreslås, at certifikatholderne skal gennemgå en risikovurdering, som enten vil klassificere dem som værende del af en høj-risiko eller lav-risiko forsyningskæde. De certifikatholdere, som klassificeres som høj-risiko, vil være forpligtet til at bruge FSC’s Online Claims Platform (OCP). Den største del af de certificerede virksomheder vil blive klassificeret som lav-risiko, og for dem vil brugen af OCP være frivillig. FSC vil dog anbefale dem at bruge systemet. Læs mere om OCP her.

Se videoen herunder, der forklarer de nye foreslåede krav til verifikation af transaktioner.

2. Ændring i multisite-reglerne:
I udkastet er der indført en ændring, som tillader multisite-certifikatholderne at dele kreditkonti (virksomheder der er certificeret efter kreditsystemet) og procentberegninger (virksomheder der er certificeret efter procentsystemet) mellem flere sites.

Se videoen herunder, der forklarer de foreslåede ændringer for virksomheder med kreditsystemer og procentsystemer.

3. Ændring i kravene til kreditsystemer:
Der er sket en ændring i kravene til kreditsystemer, herunder afklaring vedrørende kreditregnskab for sammensatte træprodukter og en udvidelse af kreditregnskabsperioden fra 12 til 24 måneder.

4. Reducering af tærsklen for træprodukter mærket som FSC Recycled
I det reviderede udkast er der foreslået en reducering af tærsklen for træprodukter, som ønskes mærket som FSC Recycled, fra 85 procent til 70 procent (samme tærskel, som er krævet for FSC MIX-mærkede produkter).

5. Advice notes og standardfortolkninger
Advice notes og standardfortolkninger er indarbejdet i standarden, så de ikke længere ligger i eksterne dokumenter.

I udkastet til CoC-standarden er der inkluderet fire afsnit af udkastet til Chain of Custody Evaluations-standarden (FSC-STD-20-011 V4-0). FSC-STD-20-011 er den standard, som beskriver de krav certificeringsorganerne skal overholde, når de foretager en revision – også kaldet et audit. De fire afsnit vedrører nye krav til verifikation af transaktioner, som certificeringsorganerne skal følge. Disse afsnit vil ikke indgå i det endelige CoC-standardudkast, men er inkluderet nu, for at certifikatholdere kan se, hvordan certificeringsorganerne skal forholde sig til kravene omkring verifikation af transaktioner. FSC-STD-20-011 revideres på samme tid som udkastet til CoC-standarden.

Kontakt FSC Danmark, hvis du har spørgsmål til den tredje høringsrunde omkring CoC-standarden.

Kilde: FSC International