FSC Danmark lancerer dansk OCP-manual og tilbyder kursus om OCP

FSC’s manual til Online Claims Platform er blevet oversat til dansk. Manualen guider dig igennem tre forskellige steps:

  • Registrering
  • Opret forbindelse til leverandører
  • Indtastning af claims

Derudover får du i manualen svar på, hvad du skal gøre, hvis du skal bruge OCP’s øvrige funktioner, og hvordan du administrerer din virksomheds konto.
Hent den danske version af OCP-manualen her.

Kursus om OCP
I forlængelse af vores generalforsamling og temadag den 10. maj i Gentofte har du mulighed for at deltage i et OCP-kursus.

Til kurset vil vi vise, hvordan du kan lette arbejdet med din certificering igennem den nye OCP-platform. Vi giver indsigt i, hvilke krav i FSC CoC-standarden, der kan imødekommes automatisk gennem brug af OCP, og vi viser, hvordan platformen helt lavpraktisk bruges i hverdagen.

Samtidig giver vi den seneste opdatering på krav til verifikation af claims mellem virksomheder og den igangværende revision af CoC-standarden.

Tid, sted og tilmelding
Kurset afholdes hos DONG Energy, Nesa Allé 1, 2820 Gentofte i tidsrummet 14:00-15:30.

Der er et begrænset antal pladser på kurset, og tilmelding er derfor nødvendig. Kurset er gratis at deltage i.

Kontakt Sara Marie Stent på saramarie@fsc.dk eller 20 60 65 77 i god tid, så du er sikker på at få en plads på kurset. Tilmeldingsfristen er den 3. maj.

Læs mere om vores generalforsamling, temadag og kurser den 10. maj.

FSC_newsentry_1460460551_file.pdf
PDF, Size: 11.86MB