Holstebro Kommune inviterede søndag 10. april 2022 til åbning af deres nye Vand- og Naturlaboratorier. Et projekt som er det første af sin slags med et FSC-projektcertifikat. Det betyder, at Holstebro Kommune har fået et certifikat og bevis på, at de anvendte træmaterialer er fra velforvaltede FSC-certificerede skove og andre ansvarlige kilder.
