Ambitiøs ansvarlighed
Til Designing for Sustainability inviterer vi nogle af de mest inspirerende og vidende virksomheder og eksperter, vi kan komme i tanke om, til at dele deres viden og perspektiver på ansvarlighed. Konferencen er målrettet direktører, CSR-ansvarlige og branding- og kommunikationsansvarlige i organisationer, som arbejder med, eller er nysgerrige på, grøn omstilling. I 2019 var Erick Thürmer - CEO Thrümer Tools, Henrik Beha - stifter af Plastic Change og Nina Bendixen - forfatter af Klimakysset blandt oplægsholderne. I 2020, hvor vi trodsede COVID-19 og gjorde konferencen digital, hørte vi blandt andet Solitaire Townsend, CEO Futerra, Mette Olsen, sustainability strategist and advisor BRODIE Partners, og Anders Barsøe, CEO Letz Sushi.
Digital Designing for Sustainability 2020
Trods COVID-19 var interessen for konferencen overvældende, og Designing for Sustainability blev derfor afholdt som en digital konference i 2020.
På konferencen, hvor over 200 deltog, var der fokus på:
- Hvordan man bliver netpositiv
- Om det kan betale sig at have offentlige holdninger til bæredygtighed
- Hvad forbrugerne egentlig går op i
- Hvordan man rent lavpraktisk arbejder med holistisk bæredygtighed, og hvem der skal betale regningen
Læs mere i 2020-programmet og i denne nyhed.
Stærk opbakning da Designing for Sustainability lagde fra land
I 2019 arrangerede FSC Danmark for første gang Designing for Sustainability i forbindelse med FSC Design Award i Aller Huset, København.
På konferencen, der havde 100 deltagere, var der fokus på:
- Grønne tendenser
- Hvordan man integrerer bæredygtighed i hele ens virksomhed samt inspirerer medarbejdere og ledelse
- Hvordan bæredygtighed bliver en del af ens brand – og hvorfor det bør være det
- Hvordan man kortlægger sin rejse mod bæredygtighed – helt lavpraktisk og håndgribeligt
Læs mere i programmet og i denne nyhed.
Tidligere konferencer





Konferencier Mads Arlien-Søborg, Designing for Sustainability 2019
Nina Bendixen m. ungepanel fra Ellemark Skolen i Køge, Designing for Sustainability 2019
Netværk og snak, Designing for Sustainability 2019
Henrik Beha, Designing for Sustainability 2019
Salen var fyldt, Designing for Sustainability 2019
Mere information


