Undersøgelsen omhandler ikke-certificeret træ
Den opmærksomme læser af undersøgelsen vil hurtigt opdage, at der ikke er tale om snyd med FSC-certificeret træ eller med FSC-mærket. Der er i stedet tale om handel med konventionelt træ hos leverandører, som også sælger til FSC-certificerede virksomheder.
”I sidste ende handler det om forventninger til mærket: Man ville ikke forvente, at eksempelvis ø-mærket holdt øje med, hvad en producent puttede i deres ikke-økologiske varer og stillede krav til råvarerne heri. Det er det samme i FSC. Vi kan som frivillig mærkningsordning ikke garantere, hvad virksomhederne laver på de ikke-certificerede varer. Det har vi hverken mandat eller juridisk ret til,” siger Loa Dalgaard Worm, sekretariatsleder FSC Danmark.
Forbrugerrådet bakker op om FSC
Vicedirektør for Forbrugerrådet Tænk, Vagn Jelsøe, bakker op om, at man roligt kan stole på FSC-mærket. Til Danwatch siger han, at FSC ikke har et ansvar for at tjekke, om der er uorden i de dele af tømmervirksomhederne, der er u-certificerede.
“Det er ikke en forretningscertificering, men en tømmercertificering. Et certifikat er, at man sørger for at en bestemt leverance lever op til kravene. Det er ikke en stempling af, at virksomheden overordnet er moralsk og lovlig”, siger Vagn Jelsøe.
Det skrappeste mærke på markedet
En virksomhed kan godt både forhandle certificeret og ikke-certificeret træ. Det er kun det certificerede tømmer, som der stilles garanti for ─ ikke al tømmersalg fra den pågældende virksomhed.
FSC tjekker ikke alt ucertificeret salg proaktivt, men dette er ikke ensbetydende med, at organisationen ikke har mekanismer ved mistanke om handel med ulovligt tømmer eller andre uacceptable handlinger. FSC har derfor som den eneste mærkningsordning i verden af sin slags en Policy of Association, som alle certificerede virksomheder skriver under på og som dækker hele forretningens handlinger. Denne politik anvendes ved mistanke om ulovlig handel med tømmer, overtrædelse af menneskerettigheder eller andre uacceptable handlinger og kan føre til, at virksomheder får frataget deres certifikat og association med FSC.
”Vores kontrol- og klagemekanismer er de bedste, vi har i øjeblikket på verdensplan. Selvfølgelig er der altid mulighed for forbedring, og det er der også i vores system. Men det er det bedste vi har, og ingen andre certificeringsordninger til træ stiller lignende krav.” siger Loa Dalgaard Worm
De strenge krav er også grunden til, at FSC-mærket som det eneste mærke bakkes op af miljøorganisationer som Verdens Skove og WWF Verdensnaturfonden, og samtidig benyttes af virksomheder over hele verden.
WWF's seneste vurdering af certificeringsordninger til træ konkluderede:
"med et stærkere certificeringssystem er FSC på nuværende tidspunkt den mest troværdige certificeringsordning til skovbrug".
Verdens Skoves Andre Mildam udtaler i forbindelse med Danwatch-sagen:
”FSC er stadig den stærkeste og mest troværdige skovcertificering, der findes. Hvis nogen har kendskab til FSC-certificerede virksomheder, som begår lovovertrædelser, så kan disse indklages til Naturstyrelsen eller FSC’s eget klagesystem.”
Læs mere om FSC’s Policy of Association og FSC’s mange andre tiltag for at sikre FSC-mærkets troværdighed her:
https://ic.fsc.org/en/what-is-fsc/what-we-do/strengthening-supply-chains
Efforts to keep FSC strong: https://dk.fsc.org/download-box.1802.htm
https://ic.fsc.org/en/submit-a-dispute
Du kan læse Danwatch-undersøgelsen her: https://danwatch.dk/undersoegelse/forside-toemmer/
Faktuelle rettelser til undersøgelse:
- Faktaboks om ”Hvordan bliver man FSC-certificeret”: Teksten i denne faktaboks giver indtryk af, at en FSC-certificering opnås alene igennem en underskrift af Policy of Association. Imidlertid er en certificering en proces, som kræver omlægning af arbejdsgange, opbygning af procedurer for overholdelse af den relevante FSC-standard, interne sporbarhedssystemer samt audit fra et uafhængigt certificeringsfirma. Efter certificeringen besøges virksomheden minimum én gang årligt til audit. Underskriften af Policy of Association er således kun et enkelt trin i en større proces. Læs mere om FSC sporbarhedscertificering her.
- Faktaboks ”Hvad koster et certifikat”: Boksen giver indtryk af, at et certifikat kan opnås for få midler. Dette er ikke korrekt. En certificering koster typisk fra 7.500 kr. og opad og afhænger blandt andet af antallet af enheder, som certificeringen omfatter, virksomhedstype, kompleksitet med videre. For en mellemstor dansk virksomhed med én lokalitet, der skal certificeres, koster en FSC-certificering typisk mellem 20.000 og 30.000 kr. Læs mere om priserne for FSC sporbarhedscertificering her.
Ved spørgsmål kontakt Loa Dalgaard Worm, sekretariatsleder i FSC Danmark (loa@fsc.dk / +45 2878 0819).
Miljøordfører fra S og SF kritiserer FSC for slappe krav til ucertificeret træ i en Danwatch-artikel om ulovligt tropisk træ. FSC Danmark gør opmærksom på, at der ikke er tale om FSC-certificeret træ, og at FSC faktisk stiller unikke krav til en virksomheds ucertificeret træ, hvilket ikke er normen blandt lignende ordninger.
I den verserende Danwatch-sag er det vigtigt at være opmærksom på fire centrale forhold:
- Sagen omhandler ucertificeret træ
- Som den eneste ordning af sin slags (og måske som den eneste certificeringsordning på globalt plan overhovedet) har FSC tiltag, der skal sikre, at en FSC-certificeret virksomheds ucertificerede træ lever op til basale lovligheds- og bæredygtighedskrav
- Det er ikke markedsnormen, at certificeringsordninger og mærker stiller krav til det ikke-mærkede/ ucertificerede sortiment
- Politikerne og den offentlige sektor har et stort ansvar for at sikre lovligt og bæredygtigt træ
Hvad går kritikken på?
I kølevandet på en Danwatch-undersøgelse af ucertificeret tropisk træ på det danske marked kritiserer Miljøordfører fra SF og S FSC for ikke at gøre nok for at undersøge certificerede virksomheders handel med træ, der ikke er certificeret og dermed ligger udenfor certificeringens omfang. Ifølge Alternativets miljøordfører er det ikke FSC’s egentlige rolle, men ordføreren foreslår, at FSC overvejer yderligere tiltag, der går ud over FSC-forretningen.
Kritikken fra S og SF’s miljøordfører kommer, fordi politikkerne er blevet forelagt en Danwatch-undersøgelse, som konkluderer, at mindst fire FSC-certificerede træeksportører i Brasilien, som har leveret træ til det danske marked, har fået millionbøder for dokumentfalsk i handel med tømmer. Danwatch konkluderer på den baggrund, at ”leverandørerne, der bryder miljøloven og får bøder for dokumentfalsk, stadig kan sælge bæredygtigt træ.”
Unikt blandt gængse ordninger: FSC stiller krav til ikke-certificerede produkter
Den politiske kritik om manglende krav til det ucertificerede træ er ifølge FSC Danmark skudt forbi mål. FSC forholder sig som den eneste certificeringsordning af sin slags til de certificerede virksomheders ikke-certificerede træ via basale krav til lovlighed og bæredygtighed og har et system til at undersøge og håndtere overtrædelser af kravene.
Kravene pålægger virksomhederne ikke at være direkte eller indirekte involveret i eksempelvis ulovlig skovhugst, handel med ulovlige træ- eller skovprodukter eller krænkelse af traditionelle rettigheder eller menneskerettigheder under skovdrift.
”Selvom det er frivilligt for virksomheder, hvor meget af deres sortiment, der skal være omfattet af certificeringen, så har vi faktisk som den eneste ordning af vores slags, og måske overhovedet, tiltag, der skal sikre, at virksomheders ucertificerede sortiment lever op til basale krav om lovlighed og bæredygtighed. Vi forsøger at gøre noget på det her område, selvom det ligger uden for vores kontrol, og derfor synes jeg også, at kritikken er urimelig og forfejlet” siger Loa Dalgaard Worm.
FSC handler på viden om ucertificeret træ med kontroversiel oprindelse
Kravene er formuleret i den såkaldte ”Policy and Association”, som virksomheder skal underskrive og respektere, for at en FSC-certificering kan udstedes. Dette er blot et af krav mange i en FSC-certificering. Overtrædelse af kravene har ført til, at flere virksomheder er blevet frataget deres certifikat på baggrund af grundige undersøgelser, og de fire virksomheder, der henvises til i Danwatch-undersøgelsen, er også på FSC’s radar:
“De fire brasilianske virksomheder bliver undersøgt, og der følger vi en klart beskrevet proces for håndtering af klager, som er noget af det, som gør FSC unik og giver os opbakning fra både industri og anerkendte NGO’er. Vi er meget åbne omkring Policy of Association-sager, der tidligere har ført til, at virksomheder er blevet frataget deres FSC-certifikat,” siger Loa Dalgaard Worm og tilføjer, at fratagelser af certifikater naturligvis skal ske på baggrund af en grundig undersøgelse og ikke på baggrund af rygter eller artikler alene.
Afsluttede og igangværende undersøgelser kan ses her og her, hvor de er listet sammen med en række øvrige sager.
Frivillighed i alle certificeringsordninger
I alle de certificerings- og mærkningsordninger, som FSC Danmark kender fra de danske og nordiske markeder, definerer virksomheder selv, hvilke produkter i deres sortiment, der skal være omfattet af certificering/mærkning, og hvilke der ikke skal. Dette gælder også for de ordninger, som den danske stat selv står bag, og for de mærker, som den støtter op om igennem offentligt indkøb og offentlige anbefalinger – som eksempelvis FSC.
”Det er frivilligt for virksomheder, hvilke dele af deres sortiment der skal være FSC-certificeret og hvilke dele der ikke skal. Ofte hænger det sammen med, hvad der er muligt at indkøbe som FSC, for under 10% af verdens skovareal er FSC-certificeret. Og sådan er det, så vidt jeg ved, med alle de anerkendte statslige såvel som private certificeringsordninger, som jeg kender til,” siger Loa Dalgaard Worm, Sekretariatsleder i FSC Danmark.
Loa Dalgaard Worm minder også om, at hun på nær FSC ikke har kendskab til, at de andre anerkendte ordninger og mærker stiller krav til det ikke-certificerede sortiment. Det gælder også statens egne mærker:
“Sagt i den dybeste respekt for vores venner hos de andre mærker: Det er lidt tankevækkende, at politikerne efterlyser krav og ansvar hos os, når de mærker, de selv er ansvarlige for, mig bekendt ikke indeholder lignende tiltag. Ingen ville jo forvente, at et mærke skal være ansvarlig for, om nogle producenter, om det er skovbrug eller landbrug, der er leverer råvarer til færdigproducenternes konventionelle produkter, har fået bøder for brud på miljølovgivning eller anden lovgivning og derfor fratage færdigproducenten sit mærke. Det, synes vi, er for stort et krav at stille til et frivilligt mærke. Derfor tror jeg også, at politikerne har været for hurtige på aftrækkeren og udtalt sig uden at være tilstrækkelig informeret om FSC og mærknings- og certificeringsordninger generelt,” siger Loa Dalgaard Worm, som er i kontakt med de ordførende politikere om et dialogmøde, hvor alle fakta kan komme på bordet, og oplyser, at FSC Danmark gennem tiden har haft god dialog med alle politikere på Christiansborg.
FSC har bred opbakning fra industrien og NGO’er
Vicedirektør for Forbrugerrådet Tænk, Vagn Jelsøe, bakker op om, at man roligt kan stole på FSC-mærket. Til Danwatch siger han, at FSC ikke har et ansvar for at tjekke, om der er uorden i de dele af tømmervirksomhederne, der er ucertificerede:
“Det er ikke en forretningscertificering, men en tømmercertificering. Et certifikat er, at man sørger for, at en bestemt leverance lever op til kravene. Det er ikke en stempling af, at virksomheden overordnet er moralsk og lovlig”, siger Vagn Jelsøe.
De strenge krav er også grunden til, at FSC-mærket som det eneste mærke af sin slags bakkes op af miljøorganisationer som Verdens Skove og WWF Verdensnaturfonden, og samtidig benyttes af virksomheder over hele verden.
WWF's seneste vurdering af certificeringsordninger til træ konkluderede:
“med et stærkere certificeringssystem er FSC på nuværende tidspunkt den mest troværdige certificeringsordning til skovbrug".
Verdens Skoves Andre Mildam udtaler i forbindelse med Danwatch-sagen:
”FSC er stadig den stærkeste og mest troværdige skovcertificering, der findes. Hvis nogen har kendskab til FSC-certificerede virksomheder, som begår lovovertrædelser, så kan disse indklages til Naturstyrelsen eller FSC’s eget klagesystem.”
Politikerne er en vigtig nøgle til mere bæredygtigt træ
De sidste 5-10 år har politikerne og den offentlige sektor indført en del krav til dokumenterbart bæredygtigt træ via vejledning og indkøbskrav. Men FSC Danmark opfordrer politikerne til at lave nye og flere tiltag særligt omkring implementering af krav om bæredygtigt træ og papir i det offentlige indkøb. Samtidig skal de sikre, at Miljøstyrelsen rustes bedre til at kontrollere virksomheder for eventuelt ulovligt træ.
“Vi vil gerne have en dialog med politikkerne om, hvordan de kan være med til at sikre bæredygtigt træ og papir i det offentlige”, siger Loa Dalgaard Worm og uddyber:
“Vi har alle et medansvar. Forbrugere, virksomheder, NGO’er og politikere. Politikerne har særligt to knapper, de kan skrue på: bedre implementering af tømmerloven og offentlige krav om bæredygtigt træ og papir”.
Kattelem for tvivlsomt træ i den offentlige vejledning
Den offentlige indkøbsvejledning, som politikerne står bag, og som mange offentlige organisationer har vedtaget at følge, opfordrer til, at man blandt andet køber FSC-certificeret træ, men accepterer også alternativ dokumentation for produkter, som ikke har nogen af de gængse certificeringsordninger. Alternativ dokumentation er en kattelem for ikke-lovligt og ikke-bæredygtigt træ, fordi hverken offentlige indkøbere, bygherrer, leverandører og andre involveret i offentligt forbrug af træ og papir ved, hvad den skal indeholde og hvordan den skal kontrolleres.
Derfor ser vi tit, at alternativ dokumentation er utilstrækkelig eller ikke-tilstedeværende, og det opdages ikke på grund af en kombination af manglende viden og kontrol. Det betyder i sidste ende, at grønne ord ikke bliver til grøn handling. Det er en kattelem, der potentielt lukker eksempelvis ulovligt tropisk træ ind på markedet.
”Kravene til alternativ dokumentation skal tydeliggøres, strammes og gøres forståelige for alle parter, og så skal den kontrolleres - det sker ikke i tilstrækkelig grad i dag,” siger Loa Dalgaard Worm.
Vejledningen accepterer samtidig mærker, der i forhold til krav og kontrol ikke er lige så stærke som FSC, hvilket også er problematisk. Der bør indføres differentiering mellem de forskellige mærker efter uafhængige benchmarks af mærkerne.
Vi har brug for politisk prioritering og kompetenceudvikling
Den manglende kontrol af og viden om dokumentation for bæredygtigt træ er et gennemgående tema i offentligt indkøb. Man ved reelt ikke, hvor godt kravene og de grønne vejledninger er implementeret. Dette på trods af, at træ og papir er ubetinget den største samlede materialegruppe i offentligt indkøb efter personaleydelser:
”Baseret på mange års dialog med kommuner og offentlige instanser er det vores indtryk, at der mangler politisk prioritering samt viden og kompetenceudvikling, der hvor man køber ind, for at få de offentlige krav ordentligt implementeret i det offentlige indkøb og sikre, at skatteborgernes penge bruges til de grønne indkøb, som politikkerne slår sig op på. Det kan være komplekst, så man bliver nødt til at tage indkøberne og de kontraktansvarlige i hånden, hjælpe dem og lave mere kontrol af indkøbene,” siger Loa Dalgaard Worm og tilføjer, at alt for ofte kommer de grønne krav fra indkøbsaftaler og udbudsmaterialer ikke med over i indkøbssituationen. Man kan derfor ikke blindt stole på, at de krav, der står i kontrakterne, fører til brug af bæredygtige materialer i praksis.
Er det FSC’s ansvar at klæde de offentlige indkøbere på?
FSC Danmark har 10 års erfaring med at hjælpe virksomheder og offentlige organisationer med at implementere politikker om bæredygtigt træ og papir. Da den tidligere regering med daværende Miljøminister Ida Auken i spidsen gjorde den frivillige indkøbsvejledning bindende, spillede FSC Danmark en vigtig rolle som inspirator og videnscenter for bæredygtigt træ. FSC Danmark har også udbredt kendskabet til den offentlige indkøbsvejledning og rådgivet om den bredt i mangel af offentlige initiativer på området:
”Man kan diskutere, om det er en privat certificeringsordnings ansvar at varetage dette arbejde. Vi har måttet fundraise til det, og det har gjort os i stand til at komme ud til den enkelte kommune med håndgribelige værktøjer til blandt andet indkøberne. Det har reduceret den oplevede og faktiske kompleksitet omkring bæredygtigt træ og papir. Men er det vores ansvar?” spørger Loa Dalgaard Worm.
FSC Danmark stiller sig igen til rådighed, når de relevante offentlige myndigheder beslutter sig for at opprioritere området og sikre bedre implementering af de offentlige grønne krav til træ og papir.
Kan tømmerloven lære af FSC?
Noget andet, som politikerne kan optimere, er forvaltningen af tømmerloven, som burde ses efter i sømmene. Den skal forhindre ulovligt træ i at finde vej til de danske markeder, men fungerer den efter hensigten?
“I FSC-systemet har vi gennem certificeringsorganerne masser af viden om auditering af leverandørkæder, der handler med træbaserede produkter. Måske de kunne lære noget af de mange års erfaringer, der er i vores system?” siger Loa Dalgaard Worm og opfordrer til dialog mellem FSC og de relevante myndigheder.
Læs mere om FSC’s Policy of Association og FSC’s mange andre tiltag for at sikre FSC-mærkets troværdighed her:
https://ic.fsc.org/en/what-is-fsc/what-we-do/strengthening-standards
https://ic.fsc.org/en/what-is-fsc/what-we-do/dispute-resolution
https://dk.fsc.org/preview.hvad-gr-fsc-for-at-forhindre-korruption.a-1591.pdf
Efforts to keep FSC strong: https://dk.fsc.org/download-box.1802.htm
https://ic.fsc.org/en/submit-a-dispute
Du kan læse Danwatch-undersøgelsen her: https://danwatch.dk/undersoegelse/forside-toemmer/